Massør i Århus
Mit navn er
Bent Lilhauge
Jeg er født i 1962, er gift, har to voksne drenge og tre børnebørn – og så har jeg alle kurserne til at kalde mig kropsterapeut, herunder uddannelsen til lægeeksamineret fysiurgisk massør og Kranio-Sakral Terapeut, med klinik i Åbyhøj syd for Århus.
Jeg har en fortid med mange forskellige og helt anderledes jobs, f.eks. lagerarbejder og systemprogrammør. Men i 2014 skiftede jeg imidlertid spor og ville være massør. Jeg savnede at arbejde med mennesker og manglede følelsen af at gøre en reel forskel for folk. Og dét skal jeg lov for, at jeg har opnået i dag. Og det er jeg taknemmelig for.
I fritiden har jeg gennem mange år været træner og sportschef for kvindeholdene i ASA. Her har jeg desuden også hjulpet ved skader og restitutionsbehandlinger. Tilknytningen hertil har lært mig, at hvert mennesker er helt unikt og derfor skal behandles unikt.
Min helt store passion er AGF. Det er du vist ikke i tvivl om, hvis du kommer og får behandling hos mig. Holder du med et andet hold er du naturligvis stadig velkommen, men jeg kan ikke udelukke lidt drilleri.
Massør med
Klinik i Åbyhøj ved Århus
Jeg har valgt at være en del af et lille klinikfællesskab hos Dansk Akademi for Kropsterapi i Åbyhøj, på Elkjærvej 36. Her har finder du min massørklinik i lokale nr. 7.
Her er gode parkeringsmuligheder ved bygningen eller ude foran på vejen - og det koster ingenting at parkere. Men husk at stille p-skiven for en sikkerheds skyld.
Skulle jeg have en anden klient når du kommer, så kan du tage plads i det fine lille venteværelse.
Min lille massørklinik er meget simpel og indeholder kun en enkelt briks og et skrivebord. Jeg har med vilje holdt det simpelt, så der er fokus på behandlingen, frem for omgivelserne.
Med en afslappende, men glad jazz/swingmusik på højtaleren skaber jeg alligevel lidt atmosfære, som skal hjælpe dig til at slappe fuldstændig af under behandlingen.
Hos mig skal du IKKE medbringe hverken tæppe eller lagen til behandlingen.
Det har jeg sørget for.
Gennemførte kurser
hos Dansk Akademi for Kropsterapi
Jeg har gennemført de kurser, der skal til for at kunne kalde mig kropsterapeut. Det eneste jeg mangler er eksamen og dermed formelt diplom på titlen. Men grundet min ordblindhed vælger jeg ikke at tage denne.
I det følgende kan du se en oversigt over de kurser, jeg har bestået, samt kort beskrive, hvad de gør mig i stand til. På den måde kan du bedre danne dig et overblik over de behandlinger, jeg kan tilbyde, og den brede faglighed og helkropsforståelse, jeg behandler ud fra.
Babyterapi 1
Læring om spædbarnets anatomi, babymassage, samt zoneterapi til helt små spædbørn.
Gør mig i stand til at udføre og undervise i helkropsmassage til spædbørn i ca. 3-8 måneders alderen. Se herunder mit særlige tilbud til mødregrupper i Århus, der indebærer undervisning i babymassage og en mormassage til de trængende mødre.
Derudover kan jeg behandle helt små babyer på 1-3 måneder med zoneterapi til afhjælpning af fordøjelsesproblemer.
Graviditetsmassage
Læring om bækkenets anatomi og undervisning i helkropsmassage til gravide.
Gør mig i stand til at behandle gravide, uanset hvor langt de er henne. Ved booking af graviditetsmassage har jeg en særlig pude med hul i, som vi lægger på briksen, så maven får god plads og støtte.
Mini-massage
Undervisning i massage til hjemmebrug, dvs. mindre øvelser, som jeg kan rådgive mine klienter i at udføre selv derhjemme.
Bach Blomstermedicin
Et lidt alternativt kursus om blomstermedicin. Teori omkring, hvordan man blander medicinen og hvilke former, der har effekt på hvad.
Massage øvede
Et repetitionskursus med dygtiggørelse af grundteknikkerne fra hoveduddannelsen til fysiurgisk massør.
Skadesterapi
Læring om skader og førstehjælp til skader. Hvor lang tid tager en skade f.eks. typisk, hvad sker der med kroppen, når vi får en skade og hvordan heler vi bedst muligt.
Gør mig i stand til at behandle forskellige skader, samt at anvende kinesiotape som et led i helingsprocessen og behandlingsforløbet af en skade.
Klinikdrift
For at have de bedste forudsætninger for at drive min egen klinik, har jeg også valgt at tage et kursus i klinikdrift. Det handlede om praktisk opstart, budgetlægning, regnskab, indberetning af SKAT mv.
Analysering og funktionel træning
Gennemgang af forskellige øvelser, der giver en funktionel og aktiv træning af kroppens muskelgrupper.
Bækken, ben og fødder
På sin vis en udvidelse af kurset i graviditetsmassage, idet det handlede uddybende om bækkenet og de ubalancer, der kan skabes her. Herudover øvelser til at korrigere knoglerne i ben og fødder.
Ryg og Korsben
Fokus på området omkring ryg og korsben og problemstillinger såsom facetledsyndrom, låste ribben, smerter i ben og baller og nerver i området.
Fra dette kursus fik jeg aktive teknikker, der løser disse konkrete udfordringer.
Nakke, skulder og arm
Fokus på områderne nakke, skuldre og arme, inklusiv teknikker til at løse problemerne i disse områder. Metoderne fra kurset er primært MET (Muskel Energi Teknikker), Triggerpunktsterapi, samt Kranio-Sakral Terapi.
Bindevævsmassage
Kursus i metoden ”cupping” til bindevævsmassage, som renser blod og lymgesystemet og derfor er enormt effektivt som restitutionsbehandling.
KST 1 + 2 + 3 (Kranio-Sakral Terapi)
Grundkursus og udvidet kursus i Kranio-Sakral Terapi. Både introduktion og fortrolighed med den blide berørings- og behandlingsform. Lære at mestre de forskellige greb og teknikker inden for området.
Anatomi og Fysiologi 1 + 2 + 3
Et ret grundlæggende kursus omkring kroppens opbygning og hvordan de forskellige elementer hænger sammen og arbejder sammen. F.eks. cellerne, nervesystemet og hjertet.
Sygdomslære
Et kursus omkring alle de væsentlige sygdomme, vi som behandlere bør have kendskab til, så vi på bedste vis kan identificere, rådgive og hjælpe, såfremt der er tale om sygdom hos klienten.
Meridian Massage
Meridian massage er en gammel anerkendt kinesisk behandlingsform, der bygger på kroppens energibaner. På disse energibaner langs kroppen findes nogle punkter, der med tryk og massage kan skabe balance mellem yin og yang.