Kranio Sakral Terapi baby og børn

… og andre værdifulde redskaber

kranio sakral terapi til baby
 

Er der noget mere hjerteskærende end et utrøsteligt barn?

Kranio-Sakral Terapi kan hjælpe dit barn

Babyer får ofte en hård medfart, når de kommer til verden. En fødsel er hård for både mor og barn. Ofte ser jeg babyer, hvis kroppe er spændte eller fastlåste efter fødslen. Dette er ofte årsag til, at barnet ikke trives, græder meget, er urolig og ikke kan overgive sig til søvnen.

Det kan være enormt frustrerende som forældre, hvis man ikke føler, at man kan trøste sit barn og samtidig kan fornemme, at barnet måske har ondt. Men bare rolig – der kan heldigvis være hjælp at hente og Kranio-Sakral Terapien er et enormt effektivt værktøj til netop det.

Har du en mistanke om, at din baby, eller dit barn har ondt er det altid en god idé at få tjekket igennem, om der kan være nogle skævheder eller spændinger i den lille krop. Børn tager hurtigt imod behandling med f.eks. Kranio-Sakral Terapi og du vil derfor hurtigt kunne se en effekt.

Jeg har gode erfaringer med behandling af:

  • Låsning i nakke, ryg og bækken

  • Kolik

  • Forstoppelse

  • Søvnproblemer

Kranio-Sakral Terapien er mit primære værktøj til børn

I min børne- og babybehandling anvender jeg blide teknikker fra Kranio-Sakral Terapien som det primære værktøj. Det gør jeg, fordi det er så blid en behandlingsform, som dog samtidig er enormt effektiv, i det den aktivt skubber til kroppens egen selvhelbredelsesproces.

Jeg supplerer med blid ledmobilisering, samt zoneterapi, såfremt det giver mening for det enkelte barns problematikker.

Behandling med Kranio-Sakral Terapi på dit barns præmisser

Jeg behandler aldrig imod dit barns vilje, da dette på ingen måde vil fremme en behandling. Hvis dit barn tydeligt modsætter sig behandlingen gennemfører vi den derfor ikke og jeg vil i det tilfælde ikke opkræve penge fra jer.

Jeg ved, at det er enormt svært at planlægge dit barns døgnrytme efter et besøg hos mig og det er unødigt at skrive, at barnet naturligvis skal være så frisk og mæt som muligt. I praksis kan det ikke altid lade sig gøre. Skulle dit barn derfor være ret træt, jamen så forsøger vi at gennemføre behandlingen i det omfang, det er muligt. Ofte ser jeg, at selv de trætteste og urolige børn finder ro, når de er på briksen og behandlingen starter. Behandlingen er nemlig behagelig og afslappende for barnet, selv når der trykkes på steder, hvor det måske gør ondt, for de mærker hurtigt en bedring.

Har dit barn behov for at blive ammet, eller få en flaske mælk undervejs, er der naturligvis altid tid og plads til det.

Du kender dit barn bedst, så det er vigtigt, at du undervejs fortæller mig, hvad du ser hos dit barn og informerer mig, hvis det har brug for en pause.

 
kranio-sakral terapi børn

“Min kæreste og jeg bestilte en tid hos Bent til vores datter, da hun var 4 måneder som et sidste forsøg på at komme hendes maveproblemer til livs. Det var den bedste beslutning! Ikke alene har Bent hjulpet med at få styr på hendes mave. Han har også rettet hendes flade baghoved ud samt løsnet spændinger forskellige steder i hendes krop, som begrænsede hendes motoriske udvikling.

Jeg har flere gange tænkt, at det er magi, det som Bent laver, for jeg forstår ikke, hvad han gør, men der er ingen tvivl om, at det har virket for vores datter. Der er desuden altid en behagelig og imødekommende atomsfære i klinikken, og Bent går altid forsigtigt frem, så han er sikker på, at vores datter er tryg.

Tusind tak! Vi sender de varmeste anbefalinger”

- Katrine Grue Hansen

kranio sakral terapi til børn
 

Sådan foregår en børnebehandling med Kranio-Sakral Terapi

Når du ankommer med dit barn vil jeg naturligvis spørge ind til, hvad der er du oplever hos barnet, der ligger til grund for, at I er hos mig. Derefter lægger vi barnet på briksen og jeg starter min undersøgelse. Er der tale om et helt lille spædbarn vil jeg ofte starte med at vende det på hovedet. Det vil nemlig hurtigt kunne afsløre, om der er spændinger eller skævheder, jeg kan løsne op for.

Selve behandlingen foregår med blide greb og tryg rundt omkring på barnets krop, oftest omkring hoved, nakke, skuldre, ryg og hofte, da det i det fleste tilfælde er her, spændingerne sidder.

Jeg observerer dit barn meget nøje under behandlingen for at sikre, at det er godt tilpas. Samtidig fortæller barnets krop og udtryk meget tydeligt, hvornår der sker en lindring. Det er fantastisk at se et lille barn lyse fuldstændig op, når en spænding pludselig løsner sig.

Du er altid velkommen til at booke en tid til babybehandling til en indledende snak om jeres barns problematik, så vi kan finde ud af, om jeg kan hjælpe.

I er også altid velkommen til at ringe til mig for en uforpligtende snak på 27 51 05 27.

“Havde en super behagelig og god oplevelse ved Bent. Og kan se på min søn at behandlingen har haft en god effekt.”

- Karen Sloth