Firmaaftaler

Jeg tilbyder også faste firmaaftaler

Her kan jeg tilbyde at komme ud til jeres firma, i jeres vante omgivelser, og tilbyde medarbejderne behandling. Det kan f.eks. være en dag månedligt, eller hver anden eller tredje uge. Prisen vil afhænge af hyppigheden og ca. antal medarbejdere, der behandles hver gang. Tøv ikke med at kontakte mig til en yderligere snak om et potentielt samarbejde.

I øjeblikket har jeg en firmaaftale med følgende virksomheder:

 

Frijsenborg Efterskole “FUS”, Hammel

FUS har jeg haft aftale med i 6 år. Her behandler jeg primært personalet, men der kommer også indimellem elever. Behandlingsform er de fleste gange fysiurgisk massage. Der er nogle elever, der lider af hovedpine, som jeg behandler med Kranio-Sakral Terapi (KST).

På FUS har jeg mit eget rum, en lille miniklinik med en skøn elektrisk briks. Rummet blev bygget for et par siden, i forbindelse med, at de fik nyt fitnessområde.

 

Aarhus Stift, Aarhus.

Jeg har været hos Aarhus stift siden 2019. Her kommer jeg 3 dage hver måned.

Her er det personalet, der får behandling, som mest består af fysiurgisk massage, suppleret med cupping.

De stiller en briks op i et mødelokale, som så agerer klinik hele dagen.

 

BE-terna

Jeg er startet som massør hos firmaet BE-terna ApS i Åbyhøj i april 2023. Her tilbydes medarbejderne én gang om måneden mulighed for fysiurgisk massage, Kranio-Sakral terapi og cupping.

Hvorfor tilbyde massage i virksomheden?

 

Der er fordele både for de ansatte og ledelsen i en firma-massageordning. De ansatte vil få mulighed for at få løsnet op for spændinger og få sænket deres stressniveau. Ledelsen vil få ansatte, som kan arbejde mere effektivt, fordi de er mere afslappede.

Ansatte som før var nødsaget til at blive hjemme pga. spændingshovedpine eller rygsmerter, kan nu komme på arbejde og få løsnet op for de muskelspændinger, som kan være årsag til smerterne.

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du ønsker at høre mere om mulighede og vilkår for en firmaaftale.